onsdag den 21. januar 2015

Bailey

Præsentation af vores dejlige schæfer tæve...

Bailey er her 7 mdr.


Bailey er fra april 2014. Hun er en ægte schäfer, dog uden stamtavle. Vi fik hende da hun var 14 uger. 
Baily er først og fremmest familiehund. Vi tror at vi får en dejlig hund ud af hende. Hun er lydig og lærenem.... 

Her er vores første indtryk af en sød lille dame. Her er hun 13 uger ..



Orange roser

Skønt med en ny buket på stuebordet en kold og grå januar-dag !



Babystrik

Lidt babystrik til en lille nevø som vi venter på at møde....Glæder os til at lære ham at kende når han bestemmer sig for at hilse på verden!!

lørdag den 15. november 2014

Jul

Fandt denne skønne opsats på Brørup Marked. 25 kr og jeg sagde straks : Ja tak!!
Opsatsen er nu pyntet og klar til alteret i menigheden til Gudstjenesten på søndag.

fredag den 16. maj 2014

Friske æg fra hønsegården




   
          Hønsene er begyndt at lægge æg. Racen Grünlægger lægger de fineste blå/grønne æg.


                   
                





 


En nysgerrig Grünlægger på rov i urtebeddet


søndag den 4. maj 2014

4. MAJ

Her, og mange andre steder i Sønderjylland har vi lys i vinduerne den 4. Maj om aftenen. Dette for at mindes befrielsen fra tyskerne den 5. maj 1945.

Danmark havde været besat af tyskerne siden den 9. april 1940
             
Sangen herunder beskriver, hvad vi efterlevere af krigens ofre og vidner, i dag kun  kan læse os til. ...- og som vi vel knap fatter alvoren af ....


En lærke letted', og tusind fulgte, 
Og straks var luften et væld af sang.
De tusind tårne tog  til at tone, 
så landet fyldtes af klokkers klang, 
og byer blomstred i rødt og hvidt, 
og der var forår og Danmark frit.
Ja Danmark frit !



Det var en morgen som tusind andre
og ingen morgen i tusind år, 
da Danmark vågned med klare øjne
og glædestimer og frimandskår, 
og landet lyste fra sund til klit, 
for det var forår og Danmark frit.
Ja, Danmark frit! 

Vi mindes stille de tapre døde, 
hvis navne lever i Danmarks navn, 
og takken søger til dem, der segned', 
og dem, der sidder med tunge savn.
Gud trøste dem, der har lidt og stridt, 
til det blev forår og Danmark frit.
Ja, Danmark frit!

Men du, som styrer de stoltes riger,
og løser fangne af bolt og bånd, 
dig flyver hjertens tak i møde, 
vor skæbne er i din stærke hånd
Nu er det forår og Danmark frit, 
velsign det Herre, fra sund til klit. 
Fra sund til klit! 

Glimt fra en kold maj-dag ....

Det er koldt derude, men alt det dejlige står i blomst eller knop. Ser det ikke dejligt ud?? 

Det lille lyserøde hjørne på terassen



Paradisæbletræet i blomst 



Tæt på æbletræet i blomst



...håber på mange dejlige æbler



Rhododendron 



Hov, der var en lille "brum-basse i heftig aktivitet


-stod du der lille høne ?